100 km i Vestskoven

Lørdag den 7 juni 2025 afvikler vi et 100km cannonballløb i Vestskoven, Albertslund.

Der vil også være mulighed for

  • halvmarathon og
  • marathon
  • eller det antal runder, der passer dig.

For halv og hel marathon gælder, at vi følger Klub100s kriterier.

Løber du dit første ultraløb?

Så kan 100 km være lidt af en mundfuld. Men mindre kan også gøre det! 

Normalt regnes 50 km for korteste ultradistance. Hvis du gennemfører 10 runder (53,4 km) ved 100 km i Vestskoven, kan du derfor kalde dig ægte ultraløber - og vi kvitterer med et ULTRA-stempel på din medalje :-)

Tidtagning mv.:

At løbet er et cannonballløb betyder:

  • Løberen er selv ansvarlig for at få målt sin sluttid
  • Uret må ikke stoppes undervejs
  • Urets autopause-funktion skal være deaktiveret

Start/mål:

Bymosevej 2, 2620 Albertslund

Parkering:

Ved Naturcenter Herstedhøje, Herstedhøje Allé, Albertslund (300 meters gang fra Start/mål)

Rute:

Løbet vil foregå på en 5,34 km rute, der er flad som en pandekage. Underlaget er overvejende fine grusstier. Der er 2 strækninger på henholdsvis ca 520m og ca 430m på single track/cross, hvor underlaget er ujævnt og kan være blødt i vådt vejr.

Forplejning:

Vi opstiller et lækkert depot, hvor du kan få vand, energidrik og en variation af lækkerier gennem hele løbet. Depotet er opstillet ved start/mål på ruten.

Af hensyn til miljøet vil du få udleveret en hård plastikkop, som du kan benytte i hele løbet. Koppen skal du placere i en holder med numre, så du kan finde den igen. 

Depotet er velassorteret med bl.a.:

  • Vand
  • Energidrik
  • Cola
  • Saltstick
  • Frugt
  • Salte peanuts
  • Div. slik 

Der opsat borde, hvor det er muligt at opstille egen forplejning.

Toiletforhold:

Der er toiletfaciliteter til rådighed og jeres ting/udstyr kan stå i overdækket depot.

Medaljer:

Der vil være medaljer til alle distancer.

Pris:

Løbet koster 100 kr.

Tilmelding:

https://my.raceresult.com/314749/registration

Tidligere resultater:

Du kan finde tidligere løbsresultater på 100 km løb her.

Rute til Cph-ultra løb 100 km løb i Vestskoven
Del på de sociale medier
© 2025 | ALOT | Cph-Ultra | All rights reserved